Lærke Bagger - Strik 2
Lærke Bagger - Strik 2
LÆRKE BAGGER STRIK 2
Af Lærke Bagger
MEGET MERE END EN STRIKKEBOG!
Lærke Bagger deler endnu engang ud af sine opskrifter og alle sine teknikker og tanker om design. Gennem bogens 10 designs – der blandt andet spænder over sweatre, kjoler, kåber, puder, tasker og et halstørklæde – viser Lærke, hvordan hun selv får adgang til sit eget indre barn, rekonstruerer sit familieliv, bearbejder sit livs hidtil største sorg og træder i karakter som menneske – også når nu det menneske har en livslang kærlighed til Barbie. Af samme grund indeholder bogen også opskrifter på highend tøj til Barbie. Derudover viser hun i meget ærlige erindringstekster – om blandt andet fraværet af en far, dødsfald og egen sorg og identitetskrise, hvordan strik er en ”mental frelser”.
Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner fra The Royal Danish Academy of fine Arts med speciale i håndstrik. Lærke Bagger er som strikdesigner spydspidsen for en ny, moderne tilgang til strik. Hendes speciale er restestrik, der er bæredygtigt, personligt og sjovt.
Udkommer 18. AUGUST 2023